Grunden til, at vi anbefaler, at man altid anvender en fugefræsesål - selv til de mindre opgaver - er, at med sålen sikrer man først og fremmest, at man ikke bliver udsat for den støv, der altid opstår ved arbejdet. Det forudsætter naturligvis, at man har tilkoblet en egnet støvsuger. Den anden opgave, sålen løser for dig, er, at den sikrer en ensartet fræsedybde hele tiden, den gør det simpelthen umuligt at fræse for dybt, hvis den er indstillet korrekt ved arbejdets start.
Fugerne er for hårde til en fugefræser!
Det er velkendt, at fuger kan have en uens sammensætning, selv på det samme hus. Det kan f.eks. skyldes reparationer, der er foretaget på et tidspunkt i husets levetid. Nogle huse er simpelthen også fuget med en hårdere mørtel end normalt. Fugefræserne er ikke gode i hårde cement fuger, men det er en diamantskæreskive til gengæld. Problemet med diamantskæreskiver er dog, at de er vanskelige at udkradse studsfuger med. Da fugefræseren godt kan udkradse hårde cement fuger, dog ikke i ønskelig hastighed, kan man med fordel bruge en vinkelsliber med skæreskive samt en vinkelsliber med fugefræsere og så veksle mellem at anvende skæreskiven til de lige fuger og fugefræseren til studsfuger.
Hvorfor en fugefræser?
Fugefræsestifterne og fugefræseunits har den fordel, i modsætning til f.eks. diamantskiver, at de er meget nemme at kontrollere. Deres rotation er aldrig højere, end at selv en uøvet kan udfræse uden at være bange for at ødelægge murværket, hvis man bare lige tænker sig om og tager det med ro i starten. Endvidere er en fugefræser sublim til at udkradse studsfuger, hvilket er langt vanskeligere, grænsende til det umulige, med en diamantskæreskive.
Hvor kan jeg købe jeres produkter?
Vores produkter ligger på hylderne i de fleste byggemarkeder og en del netbutikker rundt om i Danmark. Hvis de ikke lige har det, du søger hos dit lokalebyggemarked kan de højest sandsynlig skaffe det hjem til dig inden for kort tid.
Vi sælger desværre ikke produkter direkte fra fabrikken.
Jeg har brug for et værktøj, som jeg ikke kan finde på jeres side!
Jeg har stadigvæk flere spørgsmål!
Nogle gange bliver man stillet overfor problemer, hvor de normale værktøjer bare ikke kan være én behjælpelig. Det kan være, at murværket er opmureret meget uens og derfor er der brug for en speciel størrelse fugefræser eller lignende. Vi eksperimenterer hele tiden med forskelligt design af værktøjer og har derfor ofte et eller andet i vores "proto-type-kasse" der kan hjælpe med dit specifikke problem. Oftest kan vi faktisk hjælpe - hvis ikke med et værktøj, så med råd til, hvordan det evt. kunne gøres anerledes.
Og af samme grund sidder vi klar ved telefonen eller ved mailen for at besvare dine spørgsmål! Du kan skrive til os via kontaktformularen under fanen "Kontakt" eller ringe til os på +45 97 91 11 55